feb. 14 ,2018

Vores forslag til weekenden 16-18 feb

Har du brug for input til weekendens aktiviteter i Randers? Så kommer Randersshoppen.dk med sit bud her.


D. 16. februar: ”KREÉR ET DYR MED HÆNDER OG FØDDER” / ”SY ET DYR I FILT”
Randers Bibliotek har dyrene i fokus og denne fredag har børnene flere muligheder for at gøre brug af både fantasi, kreativitet og finmotorik.

Fra kl.10:00
finder de papir, pap og sakse frem. Her skal hænder og fødder bruges som skabeloner til at lave fantasifulde dyr.

Fra kl.13:00
Bliver de hårdere i ”filten”. Papir og sakse skiftes nemlig ud med filt og sytråd. Emnet er det samme: MEGA SEJE DYR – blot i filt

Læs mere her

 




D.17. februar: RANDERS MESSEN 2018 (OBS - foregår også søndag d.18.)     
Arena Randers åbner igen dørene op for ’Bedre bolig & Livsstilsmesse’, som byder på nyheder og inspiration inden for blandt andet boligindretning, boligudstyr, byggeri, rådgivning, teknik og el i boligen, radio/TV, brugskunst, fritid og livsstil, blomsterkunst, tekstiler, kunst og meget mere vises på de mange standarealer.

Læs mere her

 




D.18. februar: KUNST OG MAD
Mad gør glad – det er de fleste enige i. Men hvad gør mad egentlig ved vores fællesskab? På Randers Kunstmuseum sætter de maden i fokus og du er inviteret indenfor. 

Gennem århundreder har kunstnere beskæftiget sig med måltidet og det sociale møde omkring maden. Hvordan får man smagen frem i et maleri? Hvilken betydning har fællesskabet for vores forhold til mad? Vi sætter fokus på mad og det gode liv.

Læs mere her