jun. 27 ,2019

Linkbuilding i Norge – kom godt i gang

De fleste danske virksomheder drømmer om at stryge til tops på Google på det danske marked, men hvorfor stoppe her?

De fleste danske virksomheder drømmer om at stryge til tops på Google på det danske marked, men hvorfor stoppe her? Norge oplever en eksplosiv vækst, der sammen med nordmændenes købedygtighed, lokker en del danske virksomheder til at rykke dele af forretningen nordpå.

Og det er der god grund til!

 

Hvordan fungerer det?

De fleste mennesker klikker på nogle af Googles første resultater, når de leder efter noget på internettet, og linkbuilding i Norge er ikke meget anderledes end i Danmark. Det bruges til at komme i kontakt med nye markeder og dermed nye kunder. At få nye kunder kræver dog, at de ved, at du og din virksomhed findes.

Det kan du få til at ske med linkbuilding som en del af din markedsføringsstrategi. Det er rigtig effektivt på nye markeder, da du har præcist de samme betingelser som de norske virksomheder for at komme til tops i søgeresultaterne og få din virksomhed udbredt på et helt nyt marked.

Der er både fordele og ulemper ved at udføre linkbuilding i Norge, så her kan du blive klogere på, hvordan det kan foregå, samt hvad du skal være opmærksom på i processen.

 

Hvad skal jeg bruge?

Hvis du vil benytte dig af linkbuilding i Norge, skal du først og fremmest have nogle links at bygge din søgemaskineoptimering med. Den mest oplagte mulighed er, at du rækker ud til nogle norske forretninger, og spørger, om de har lyst til at samarbejde og linke nogle af dine produkter eller måske nogle blogindlæg, white papers eller andet, du har til rådighed på din hjemmeside. Du kan også købe eller leje links fra andre hjemmesider eller virksomheder, der specialiserer sig i at yde denne service.

Du kan også bede en norsk virksomhed om lov til, at du gæsteblogger på deres blog, og får lov til selv at linke videre tilbage til din egen virksomheds hjemmeside. Du kan enten gøre det på egen hånd eller blive del af et såkaldt linknetværk, i fagtermer kaldet et private blog network – eller starte dit eget. Her går du sammen med flere forretningsdrivende og I bliver enige om, at linke til hinandens hjemmesider på kryds og tværs med jævne mellemrum.

Husk desuden på, at vi mennesker bygger størstedelen af vores handlemønstre på tillid og troværdighed.

Det virker mere troværdigt at få en e-mail på norsk end på dansk eller engelsk. Hvis du vil sælge til de norske kunder, må du også kunne møde dem i øjenhøjde. Du kan med fordel alliere dig med en nordmand til udarbejdelse af dit kontaktmateriale, få oversat din danske hjemmeside til norsk, pressemeddelelser og andet kommunikationsarbejde. Hvis du vil ind på et udenlandsk marked, kan du ligeså godt gøre det fuldstændigt fra begyndelsen.

 

Fordele ved linkbuilding i Norge

Den største fordel ved at linkbuilde i Norge er selvfølgelig, at du får adgang til en helt ny kundegruppe, som du ikke før aktivt har forsøgt at aktivere. En anden fordel er, at linkbuilding trods alt er en meget kosteffektiv markedsføringsmetode, som du selv har mulighed for at følge op på med tiden. Du bestemmer også helt selv, med hvilke link, virksomheder og vendinger din virksomhed skal markedsføres med i Norge.

Derudover er købedygtigheden i Norge langt højere end i Danmark, og Norges økonomi oplever kontinuerligt eksplosiv vækst. Det skyldes blandt andet de store mængder af olie i landet.

Der er altså gode penge at tjene ved at dedikere sig til at etablere en forretning hos vores bjergrige naboland i nord. Priserne på linkbuilding i Norge er også en smule højere end herhjemme som følge heraf.

 

Udfordringer ved linkbuilding i Norge

Der er selvfølgelig ingen udfordringer, der er så store, at de ikke kan løses. Alligevel fortjener de at blive nævnt her, da det sikkert også er nogle af de bekymringer, du sidder med.

Sproget er naturligvis den største udfordring. På trods af at dansk og norsk er tæt beslægtede, er det altså ikke nok, hvis du gerne vil have produceret linkbuilding-indhold af høj kvalitet. Det skal skrives af en nordmand, der taler, skriver og forstår flydende norsk. Du kan enten vælge at bruge en nordmand bosat i Norge, eller du kan finde en nordmand som bor i Danmark. Nogle vil opleve mere held med at finde en studerende, der opholder sig i landet og har brug for at tjene nogle ekstra håndører.

Du skal ligeledes være opmærksom på, at Norge har nogle helt andre og strengere regler for registrerede domæner, end vi har i Danmark. Det betyder blandt andet også, at du faktisk ikke må købe et norsk domæne, hvis du er dansk privatperson eller virksomhedsejer. Du kan dog finde en norsk virksomhed og høre, om de er villige til at stå som registrator. Det er typisk en dyr fornøjelse, for udover at betale for selve domænet, kræver de norske virksomheder også en form for betaling for deres ydelse.

 

Gør det selv eller professionel hjælp?

Det er altid spændende, men udfordrende at entrere et nyt marked. Hvis du tidligere har lavet linkbuilding og føler, du er klar til at påtage dig opgaven, kan du sagtens selv kaste dig ud i det. Det kræver bare, du er opmærksom på de fornævnte udfordringer. Du kan eventuelt starte med selv at udføre intern linkbuilding på din virksomheds norske hjemmeside, hvor du sørger for, at din hjemmeside som udgangspunkt har en sund intern struktur.

Dog er ekstern linkbuilding at foretrække i Norge, da nordmændene højst sandsynligt ikke kender til dig. Du får kun adgang til det nye marked ved at blande dig i mængden. Hvis ikke du kan sproget, er bekendt med lovgivningen eller har de fornødne ressourcer, kan det derfor være en god idé også at investere i noget professionel hjælp. Så får du både rådgivning og de bedste resultater.  

Det er ligeledes værd at bemærke, at du kontinuerligt skal udgive nye links og indhold, hvis du vil bevare din topplacering på søgemaskinen. Derfor kan en mulighed også være at finde nogle norske samarbejdspartnere til et varigt samarbejde.

Læs mere om hvordan SEO-Butler.dk kan hjælpe dig med linkbuilding i Norge.